Kysten omkring Sisimiut er gennemskåret af dybe, forgrenede fjordsystemer og beskyttede skærgårde. Havet har altid været den primære livs nerve for områdets beboere. Om sommeren og det tidlige efterår, når havisen er væk, åbner vandvejene op for spektakulære bådture.
Fra Sisimiut sejles der ud i de store fjorde som Amerloq og Ikertooq for at udforske forladte bygder, historiske bopladser og et usædvanligt rigt marint dyreliv.
1. Amerloq og Ikertooq: Fjordsystemernes geografi og historie
Fjordene syd og øst for Sisimiut byder på et dramatisk landskab med lodrette fjeldvægge, der rejser sig flere hundrede meter direkte af havet. Disse fjorde har skabt læ og næringsgrundlag for menneskelige bosættelser i mere end 4.000 år.
Forladte bygder og historiske lokaliteter
Under en sejltur i Amerloq- eller Ikertooq-fjorden passerer man adskillige nedlagte bopladser og bygder. Mange af disse blev affolket under den statslige centraliseringspolitik i midten af det 20. århundrede, hvor befolkningen blev flyttet til større pælebyer som Sisimiut.
- Assaqutaq: Beliggende på den sydlige side af Amerloq-fjorden ved foden af Nasaasaaq. Assaqutaq var tidligere en velfungerende bygde med en fiskefabrik og et aktivt skolesamfund. Bygden blev forladt i 1960’erne, men husene står stadig velbevarede. I dag benyttes Assaqutaq som lejrskole, sommerlejr for lokale unge og udflugtsmål for dagsture.
- Ukkusissat og Sydbay: Historiske handels- og hvalfangerstationer fra 1700-tallet. Det var her, den hollandske og bergenske hvalfangst havde sine støttepunkter, før Sisimiut blev etableret på sin nuværende placering i 1756.
- Sarfannguit (Aktiv bygd): Selvom Sarfannguit stadig er en levende og aktiv bygd, nås den ofte på længere bådture gennem Ikertooq-fjorden. Bygden ligger smukt placeret på en ø og er kendt for sin traditionelle levevis, hvor fiskeri og jagt fortsat udgør hjørnestenen i lokalsamfundet. Sarfannguit ligger desuden placeret i randen af UNESCO-verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat.
2. Hvalsafari i Davisstrædet
Farvandet uden for Sisimiut er om sommeren et af de mest næringsrige områder langs den grønlandske vestkyst. Når den kalde og varme havstrøm mødes i Davisstrædet, skabes der enorme mængder krill og småfisk (såsom lodde/capelin), hvilket tiltrækker store stimer af hvaler.
De mest almindelige hvalarter
- Pukkelhvalen (Megaptera novaeangliae): Pukkelhvalen er safariens absolutte højdepunkt. Den er kendt for sin nysgerrige adfærd over for både og sine akrobatiske spring helt ud af vandet. Når pukkelhvalen dykker, løfter den sin enorme, unikke mønstrede halefinne over vandoverfladen – et ikonisk fotomotiv.
- Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata): En mindre og hurtigere bardehval, som ofte ses tæt ved kysten og skærene. Den er mere sky end pukkelhvalen, men ses hyppigt bryde overfladen med sit karakteristiske, buede rygfinne.
- Finnhvalen (Balaenoptera physalus): Verdens næststørste dyr efter blåhvalen. Finnhvalen bevæger sig graciøst og hurtigt i dybere vand og genkendes på sit kraftige, høje blæs, som kan høres flere kilometer væk på blikstille dage.
- Grønlandshvalen (Balaena mysticetus): Ses sjældnere om sommeren, men kan opleves i de tidlige forårsmåneder, før havisen bryder helt op.
Etikette og retningslinjer for hvalsafari
For at undgå at stresse dyrene følger professionelle operatører i Sisimiut internationale og lokale adfærdskodekser:
- Langsom indsejling mod området med hvalaktivitet.
- Hold afstandsgrænser (mindst 50-100 meter til dyrene).
- Kør altid parallelt med hvalens svømmeretning – afskær aldrig dens vej.
- Sluk motoren eller lad den gå i frigear, hvis hvalen selv vælger at nærme sig skibet.
3. UNESCO Verdensarv: Aasivissuit – Nipisat
Området syd for Sisimiut udgør en del af UNESCO-verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat: Inuit Hunting Ground between Ice and Sea.
Landskabet og dets betydning
Dette kulturlandskab fortæller historien om mere end 4.200 års menneskelig overlevelse og tilpasning. Det er et af de bedst bevarede eksempler på en arktisk jagtkultur, hvor menneskene har flyttet sig sæsonmæssigt mellem indlandets rensdyrjagt om sommeren og kystens fiskeri og sæljagt om vinteren.
- Nipisat: En lille ø placeret i fjordsystemet syd for Sisimiut. Arkæologiske udgravninger her har afdækket ekstremt velbevarede genstande fra Saqqaq-kulturen (ca. 2500–800 f.Kr.), herunder redskaber af sten, ben og træ samt knoglerester fra det marine liv.
- Tilgængelighed via havet: Det kræver fartøj at besøge de mange øer og kystnære bopladser, som udgør dette unikke historiske landskab. Bådture til disse lokaliteter kombinerer storslået natur med dybdegående kulturformidling.
4. Bådturens praktiske forhold
Sikkerheden til søs i arktiske farvande sætter altid dagsordenen. Vandtemperaturen i Davisstrædet ligger året rundt tæt på frysepunktet, hvilket gør korrekt sikkerhedsudstyr og erfarne kaptajner livsnødvendige.
| Turtype | Varighed | Sæson | Typisk fartøj | Primært fokus |
| Bygdebesøg (Assaqutaq) | 3 – 5 timer | Juni – Oktober | Lukket kabinebåd / Targa | Kulturhistorie, vandring i forladt bygd |
| Hvalsafari | 2 – 4 timer | Juli – September | Åben/Halvåben safari-båd | Observation af pukkel- og vågehvaler |
| Fjordsafari & Sarfannguit | 6 – 8 timer | Juli – September | Hurtiggående passagerbåd | UNESCO-kulturlandskab, aktiv bygd |
| Lystfiskersejlads | 4 – 6 timer | Juli – August | Mindre fiskecharter | Torsk, rødfisk og havkat på kysten |
Udstyr og beklædning ombord
Selvom solen skinner fra en skyfri himmel inde på land i Sisimiut, er temperaturen på havet markant lavere på grund af det kolde vand og fartvinden.
- Termo- eller flydedragter: Mange ture udbydes med godkendte flydedragter, der både isolerer mod vinden og giver opdrift i vandet.
- Hue og luffer: Uundværlige selv i juli måned.
- Kikkert og kamera: En kikkert med 8x eller 10x forstørrelse er en stor fordel under hvalsafari og observation af havfugle (såsom tejster, makkere, havørne og edderfugle).
En sejltur i Sisimiuts fjorde giver gæsten en dyb forståelse af, hvordan havet og kysten fortsat danner fundamentet for livet i Det Arktiske Grønland.
